Zoologi

Zoologi (græsk) kaldes den gren af naturvidenskaben, som har den særlige opgave at studere dyrerigets naturhistorie. Den er, samtidig med at videnskaben i tidens løb har udviklet sig, blevet spaltet i et antal underafdelinger.

Zoologiens historie

På grund af den store betydning, dyreverdenen har for menneskelivet, er det let forståeligt, dels at der selv hos ganske lavt stående folkefærd findes et ingenlunde ringe kendskab til de almindelige forekommende dyrs liv og færden, dels at, hos de civiliserede folkeslag, zoologien bliver en af de først opdyrkede grene af naturhistorien. I Grækenland lader således studiet af dyrene sig føre tilbage til de ældste tider, ihvorvel Aristoteles (i 4. århundrede f.Kr.) gerne nævnes som videnskabens grundlægger og det ikke med urette. Ved kritisk at samle sine forgængeres iagttagelser og sammenstille dem med talrige egne ny skabte han nemlig en række værker, som holdt sig uovertrufne helt ned til den nyere tids begyndelse. Dyreriget deler Aristoteles i to hovedgrupper: Bloddyr og blodløse dyr og hver af disse igen i fire underafdelinger. I øvrigt skal udformning af systemet eller indgående beskrivelse af de enkelte former ikke søges hos Aristoteles, hvis styrke derimod ligger i den ægte videnskabelige måde, på hvilken han betrager dyret som levende organisme i dets forholdt til omverdenen, både med hensyn til udvikling, bygning og livsforhold. Foruden Aristoteles har oldtiden kun en nævneværdig forfatter at opvise, romeren Plinius den Ældre (i 1. århundrede). Hans store naturhistorie, som behanlder alt i naturen, er dog uden større værid, idet den ingen egne iagttagelser indeholder, men kum, med større flid end kritik, er sammenskrevet af talrige ældre kilder.